Størrelsesguide for handsker og bælter

Bælter

Mulberry har en lang tradition udi produktion af bælter. Faktisk startede Mulberrys grundlægger, Roger Saul, sit Mulberry eventyr, med at håndflette bælter og nøgleringe hjemme hos sine forældre – hvorfor man kontinuerligt vil møde både fletbælter og flettede nøgleringe i Mulberrys kollektioner.

Mulberrys to, klassiske herrebælter fås med forskellige spænder og skindtyper, så det passer til jeans såvel som jakkesæt. Bælterne er vendbare, således at de er sorte på den ene side og cognacfarvede på den anden side. Det gør bælterne mere alsidige og kan bruges til ethvert outfit.

Når du skal finde den rette størrelse bælte, er der tre overordnede typer, som afgør hvordan størrelsen kan reguleres. Vi skelner mellem henholdsvis flettede bælter, damebælter og herrebælter. Læs om de forskellige typer nedenfor, samt hvordan man afgør størrelsen på dem hver især.

Flettede bælter:

Mulberrys flettede bælter er delt ind i størrelsesbetegnelserne Small, Medium, Large, X-large og XX-large. Målene på størrelserne er henholdsvis:

  • Small – 110cm
  • Medium – 114cm
  • Large – 119cm
  • X-Large – 124cm
  • XX-Large – 129cm

De flettede bælter måles fra spændets start, hvor det rammer skindet, og hele skindstykket/selve bæltet ned i længden. Med flettede bælter er der ingen fastsatte huller, det vil sige, at du blot sætter spændet i der, hvor det passer til dig. Det giver en stor frihed til forskelligt brug af bæltet, om det skal passe i taljen eller om hoften.

Damebælter

Mulberrys damebælter er inddelt i størrelserne 30, 32, 34 & 36. Målene på størrelserne er henholdsvis:

  • 30 – 75cm
  • 32 – 80cm
  • 34 – 85cm
  • 36 – 90cm

Bælterne reguleres med et spænde bagpå, således at hullerne ikke er synlige – hvilket bidrager positivt til æstetikken på bælterne. Bælterne kan reguleres i tre huller med 2,5cm mellemrum. Damebælterne måles således, at vælger du en størrelse 34, så måler omkredsen af bæltet 85cm, målt fra spændets start, når bæltet er lukket i det midterste hul. Herfra har du mulighed for at regulere bæltet 2,5cm ind og 2,5cm ud. Altså kan du i alt regulere bælterne 5cm og derved bruge bæltet både i taljen og om hoften.

Herrebælter:

De klassiske herrebælter måles fra spændets start, hvor det rammer skindet, og indtil det midterste af bæltets huller. Bælterne har fem huller med hver 2,5cm mellemrum. Det vil sige, at vælger du en størrelse 38, så måler det 95cm fra spændets start og til bæltets midterste hul. Med en størrelse 38 kan du således også regulere to huller ind og to huller ud, og derved have mulighed for at regulere i alt 10cm på hele bæltets størrelse – fra inderste hul, til yderste.

Mulberrys klassiske herrebælter findes i størrelserne 32, 34, 36, 38, 40 & 42. Målene på størrelserne er henholdsvis:

  • 32 – 80cm
  • 34 – 85cm
  • 36 – 90cm
  • 38 – 95cm
  • 40 – 100cm
  • 42 – 105cm

Handsker

Mulberrys handsker til både dame og herre er lavet i det blødeste lammenappa. Et utroligt smidigt og elastisk materiale. Derfor anbefaler vi at du vælger en størrelse, som sidder tæt til hånden, da skindet vil give sig og forme sig præcis til dig. En vigtig ting at huske på, når du vælger handskestørrelse er, at længden på fingrene skal passe fra start, resten af materialet vil tilpasse sig med brug.

Når du skal finde din handskestørrelse, kan du bruge et blødt målebånd og måle omkredsen, som vist nedenfor. Her placerer du målebåndet omkring din hånd under knoerne og fingrene – men over din tommel. Dit mål kan konverteres til Mulberrys handskestørrelser efter nedenstående størrelsesoversigt for henholdsvis dame- og herrehandsker, som løber fra 6,5 til størrelse 9,5.

Damehandsker:

Handskestørrelse
6,5
7
7,5
8
Omkreds i CM
16-16,5cm
16,5-17cm
17,5-18cm
18-18,5cm

Herrehandsker:

Handskestørrelse
8
8,5
9
9,5
Omkreds i CM
19cm
20cm
21cm
22cm